Cloud rådgivning der starter med jeres forretning — ikke en platform.
Skal I i cloud, blive on-prem eller noget midt imellem? Vi gennemgår jeres setup, omkostninger og krav — og giver jer en ærlig, skriftlig anbefaling. Ingen religion, ingen oversalg. I vælger selv om I vil have os til at føre den ud i livet bagefter|.
Hvad I får
De fordele kunder oftest fremhæver efter de er skiftet til os.
Uafhængig anbefaling
Vi sælger ikke én platform — vi anbefaler det der reelt passer til jer, også når svaret er at blive on-prem.
Skriftlig konklusion
I får en konkret rapport med arkitektur, prisestimat og næste skridt — som I kan bruge uanset om vi udfører det.
Forretning før teknik
Vi starter med jeres arbejdsgange, vækstplaner og budget — ikke med et licensark.
Eksekvering hvis I vil
Vil I have os til at føre planen ud i livet, fortsætter vi direkte med migration og drift. Vil I ikke, så ikke.
Hvad er inkluderet
En komplet pakke — uden at I skal koordinere mellem flere leverandører.
Cloud-assessment
Gennemgang af nuværende setup, licenser, omkostninger, datamængder og særlige krav (latency, compliance, integrationer).
Platforms-vurdering
Microsoft 365, Azure, dansk datacenter via Curanet eller fortsat on-prem — vurderet ud fra jeres situation, ikke vores foretrukne stack.
Sikkerhed & GDPR
Vurdering af identitet (Entra ID, MFA, Conditional Access), dataplacering, databehandleraftaler og backup-ansvar i Microsoft 365.
Omkostnings-overblik
Realistisk estimat af licens-, drifts- og migrationsomkostninger — inkl. typiske faldgruber i Azure-forbrug.
Migrationsplan
Hvis cloud giver mening: konkret plan for hvad der flyttes hvornår, og hvad der bliver liggende lokalt.
Skriftlig rapport
I får rapporten på mail. Den er jeres — uanset om I vælger os til at udføre arbejdet eller ej.
Sådan kommer vi i gang
En enkel proces fra første snak til drift — uden nedetid.
Indledende møde
1–1½ time hvor vi forstår jeres forretning, nuværende setup og hvad der trigger spørgsmålet om cloud.
Teknisk gennemgang
Vi gennemgår servere, licenser, netværk, identitet og data — typisk via fjernadgang eller på stedet.
Anbefaling
I får en skriftlig anbefaling med arkitektur, prisestimat, risici og næste skridt.
Eksekvering (valgfri)
Vil I have os til at udføre planen, fortsætter vi med migration og drift. Vil I ikke, har I stadig rapporten.
Hvad siger vores kunder?
Vi er stolte af de mange virksomheder, der har valgt THINGGAARD IT som deres IT-partner.
En professionel og kompetent rådgivning. I slutningen af 2025 skulle jeg udskifte mine PC'er. I den anledning havde jeg en dialog med Martin fra THINGGAARD IT, som gjorde at jeg følte mig klædt godt på, da jeg skulle vælge hvilken PC jeg skulle udskifte min udtjente PC med. En god oplevelse, lige fra den første dialog med Martin til PC'en var modtaget, inkl. opsætning, så den kunne anvendes med det samme. Næste gang jeg skal anskaffe nyt IT-udstyr eller skal have et godt råd, vil Martin være den person jeg tager kontakt til.

Jeg har gennem mange år haft Thinggaard som min faste samarbejdspartner i min konsulentvirksomhed inden for AI. Med Martin som din support føler du, du er 'den eneste kunde han har', fordi du får hurtig hjælp - og altid på basis af en enorm grundighed og ordentlighed. Samtidig med det er Martin en yderst behagelig og tjenstvillig type, så uanset hvad du 'lige spørger om også', får du svar og føler dig klar til at komme videre. Jeg har aldrig oplevet, at jeg har haft et problem, som Martin ikke har løst med det samme - eller et spørgsmål, hvor jeg har følt, jeg har fået et halvt svar. Martin har mine allerallerbedste anbefalinger. Med Thinggaard som din IT-support er det lige ved, at det er en fornøjelse at have IT-problemer ☺️

Hurtig service, kompetent rådgivning, fornuftige priser krydret med god energi over telefon og e-mail. Med et sprog som alle kan forstå. Stor anbefaling herfra.

Vores faste 'go-to guys', når problemerne opstår. Altid hurtig respons og kompetent service.

Altid kvalificeret, seriøs og ærlig rådgivning. Martin forstår både min forretning og IT'en, så han kan rådgive mig til at tage de rette beslutninger.

PC'erne er installeret og klar til brug ved levering. Som erhvervskunde er det essentielt for at vores hverdag fungerer — og de vender ALTID tilbage.

Martin gjorde et ihærdigt forsøg med meget ærlig kommunikation undervejs. Han er min go-to næste gang, jeg har brug for IT-assistance.

Martin og Co. er altid behjælpelige, når IT, software og backup skal spille. Man ringer bare — og hjælpen er nær.

Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og anbefale andre at tage en snak med Martin og Nicklas fra THINGGAARD IT.

Vi er meget glade for samarbejdet med THINGGAARD IT. Det vigtigste for os er at kunne få hjælp hurtigt, men også at man ikke føler sig dum, når man ikke lige kan formulere problemet i det rette IT-sprog. Vi udtrykker vores behov og THINGGAARD IT beskriver vores muligheder. Det føles trygt og rart, fordi vi mærker, at det handler om at finde de rigtige løsninger og ikke nødvendigvis de dyreste.

Martin Thinggaard er en utrolig dygtig og servicemindet it-supporter. Han sørger for, at mine PC-arbejdsstationer og notebooks mv. altid er 100% klar og funktionsdygtige, så jeg kan koncentrere mig om min revisions- og rådgivningsvirksomhed og betjene mine kunder på optimal vis. Martin sørger for alle de sikkerhedsmæssige rutiner vedr. IT og EDB mht. backup af data, kontrol af virus samt opdatering af maskiner og netværk. Jeg er en meget tilfreds kunde og kan varmt anbefale Martin som Jeres fremtidige samarbejdspartner. Det vil I ikke fortryde.

IT skal jo bare virke og tilliden til at den fungerer har jeg til fulde hos THINGGAARD IT. Martin er i den grad en uundværlig samarbejdspartner i min virksomhed – jeg har ikke selv kompetencerne til at klare alt det tekniske – backup, licenser, diverse programmer, min internetforbindelse og løbende rådgivning. Og den sidste del er det jeg sætter højest, da den foregår i øjenhøjde og med en saglighed der giver mig ro til at fokusere på min egen virksomhed – for alt andet virker jo!

Jeg kan varmt anbefale at få hjælp til IT af Martin. Han er rigtigt behageligt menneske og hjælper altid min virksomhed når vi mangler skarp sparring.

Jeg kender Martin som troværdig og meget kompetent. Han er behagelig og giver gerne et godt råd, uden straks at sende en faktura. Martin har både hjulpet med sparring omkring GDPR og sikret min IT-sikkerhed og IT-løsninger.

Før jeg mødte Martin vidste jeg ikke at IT-supporter er et synonym for superhelt! 🚀 Martin er kanondygtig til job, er en dygtig kommunikator, og sørger for du kan have is i maven når det kommer til din virksomheds IT-løsninger. Kæmpe anbefaling herfra 🚀

Martin har hjulpet os med at professionalisere og strukturere vores it-infrastruktur – og det er noget der batter! Jeg havde absolut ingen indsigt i hvor stor en risiko vi løb ved at have et hjemmesetup til at dække +30 personer og hvor meget vi samtidig kunne optimere på hastighed og driftsikkerheden. Vi har nu fået et setup som matcher vores behov og ikke mindst, noget der performer bedre end før. Hvad er det man siger? Hurtigt internet er = dollars in bank. Thinggaard er = succes!

Rigtig god service og kommunikation. De afhjælper altid vores problemer hurtigt og er en god samarbejdspartner i vores udvikling, da vi altid finder en løsning, som passer til vores behov. Vi kan anbefale at samarbejde med THINGGAARD IT.

Martin og THINGGAARD IT leverer altid professionel og imødekommende support. En partner vi kan stole på i hverdagen.

Jeg vil give Martin de største anbefaling — mest af alt på grund af hans ordentlighed. Han går objektivt til vores opgave, hvor han nemt finder balancen mellem hvor vi kan spare "nemme" penge, og hvor vi ikke kan gå ned på niveau. For os er det altafgørende at vide, at Martin har sat sig i vores setup og kan navigere i hvad og hvor meget vi har brug for — og hvad vi kan være foruden. Martin er det sikre valg; vi var 8 personer og er det stadig ved 23 personer. Stor anbefaling herfra.

Varm anbefaling af THINGGAARD IT herfra. Har brugt Martin som rådgiver ift. printer-setup og mindre spørgsmål m.m.

Jeg har købt min spritnye MacBook Pro 2020 hos Martin. Det har været en fuldt ud tilfredsstillende oplevelse! Martin har også hjulpet mig med at opsætte et billigt, moderne og sikkert antivirusprogram. 5 stjerner og high fives herfra! 🙌

Når man bare har brug for den simple løsning og ikke den helt store forkromede forklaring på, at ens IT-dims også kan dit og dat — det formår Martin at trække helt ned på jorden på en nærværende og go' måde.

Martin er et kompetent og flinkt menneske, som ærligt folder IT-sprog ud, så det kan forstås af personer, som ikke taler IT-sprog. Det er betryggende, når man har IT-udfordringer til halsen og ikke aner sine levende råd.

THINGGAARD IT vil jeg varmt anbefale. Martin var god og hurtig til at finde den rigtige løsning til mig. Da jeg selv havde kastet mig over installation af mit nye hardware og fik brug for lidt hjælp, klarede Martin det godt og hurtigt — og kom med et par gode tips/muligheder, som var piv gratis 👍 THINGGAARD IT har god service og god kundeforståelse.

Martin Thinggaard får hermed de bedste anbefalinger. Jeg kender Martin fra et lokalt netværk, hvor han altid er positiv og fuld af godt humør. Fagligt har Martin rådgivet mig vedr. valg af IT-leverandør/websiteudvikler, og Martin ramte spot on i forhold til min virksomheds behov. Tag fat i Martin, hvis du har brug for god faglig sparring, når det kommer til IT.

Pålidelig, punktlig og altid fleksibel. Perfekt samarbejdspartner.

Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en cloud rådgivning?
En typisk assessment for en virksomhed med 2–50 brugere ligger på et fast timeforbrug som vi aftaler på forhånd. I får et konkret tilbud før vi går i gang — ingen overraskelser.
Er I bundet til Microsoft?
Vi er Microsoft CSP-partner og kender Microsoft 365 og Azure i dybden, men vi anbefaler også on-prem eller dansk hosting (Curanet) når det er den rette løsning. Anbefalingen følger jeres behov, ikke vores partnerskaber.
Skal vi flytte alt i cloud på én gang?
Næsten aldrig. Mail og samarbejde flytter typisk først, mens tunge data, særlig software eller integrationer kan blive on-prem eller flytte senere. Hybrid er ofte det rigtige svar for SMV'er.
Hvad med GDPR og data uden for EU?
Microsoft 365 og Azure understøtter EU-dataplacering og databehandleraftaler. Vi gennemgår konkret hvor jeres data ligger, og hvad I skal have på plads for at leve op til GDPR.
Hvad nu hvis anbefalingen er at blive on-prem?
Så er det det vi anbefaler. Cloud er ikke altid svaret — særligt ikke ved tunge filer, lokale produktionssystemer eller særlige latency-krav. Vi tjener ikke mere på at presse jer i cloud.
Hvem ejer rapporten bagefter?
Det gør I. Rapporten er jeres, og I kan tage den med til en anden leverandør hvis I vil. Vi vil naturligvis gerne udføre arbejdet — men det er jeres valg.

Få rådgivning
Martin Thinggaard
IT-konsulent
Martin hjælper jer med at finde den rigtige løsning og lave et uforpligtende tilbud.